FynsVærk FYLDER 30
Kom og vær med til at fejre på Studenterhuset d.13. november 19-21
Nuværende og tidligere medlemmer vil læse digte op og fortælle om lyrikgruppens tilblivelse og historie. Hvorfor mødes man måned efter måned i mange i mange år til oplæsning og kritik? Og hvad er det, de er så særligt ved lyrikken som litterær genre. at man dedikerer sit halve liv til den?
Gennem årene har gruppen udgivet fem antologier, lavet oplæsningsarrangementer, performances, skriveværksteder for skoler og institutioner ligesom repræsentanter for gruppen i sin tid var med til at etablere Odense Lyrikfestival.
De senere år har gruppen ikke været så aktiv, men enkelte af gruppens medlemmer mødes stadig til oplæsning og kritik.
I løbet af aftenen læser gamle og nye medlemmer digte op, krydret med anekdoter og historier om Danmarks måske ældste og sjoveste lyrikgruppe.
Udvalgte udgivelser: Trafik fra en undren (2015), Døre på klem (2006), Understrømme (1997)
FynsVærk holder åbent skriveværksted den sidste onsdag hver måned. Vi skriver primært lyrik og kortprosa, men alle er velkomne.
Tag en gammel eller ny tekst med (gerne i flere eksemplarer) du gerne vil have respons på eller tjek månedens inspirationsord på Facebook.FynsVærk samarbejder med Ord i Odense om oplæsninger på Studiestuen - der afsluttes med åben mikrofon
Odense Lyrik er en international poesifestival der afholdes hvert år i marts - Ni dage med oplæsninger, musikiske og visuelle fortolkninger af lyrik, konkurrencer, skriveværksted og meget mere
Bag festivalen står Cindy Lynn Brown og Finn Wiedemann fra lyrikforeningen FynsVærk.
FynsVærk er aktuel med sin femte antologi Trafik fra en undren køb eller få en gratis sample her